søndag den 17. februar 2008

Heja Sverige


Så blev det søndag og tur til sydsverige. Vejret var ikke lige noget at juble over, bidende koldt, overskyet og blæsende. Blæsten kunne måske være en fordel, ren rovfugle mæssig. De kan jo godt lide at være på vingerne når der er lidt frisk luft.

Vi mødtes alle og samledes i så få biler som muligt, 3 stk, i Kastrup lystbådehavn, for så at køre hinsidan. Planen var at køre mod Eriksdal ved Fylladalen, da der havde været meldt Steppeørn ud der lørdag, så måske heldet tilsmilede os.

Men først under tunnellen og over broen, biiiip, gennem bommen og sverige here we come.

Vi havde ikke kørt 5 min i sverige før den første havørn passerede over os på motorvejen. Sikken en start. Første stop, var en afkørsel ved Skurup, hvor vi skulle samle en bil mere op. De var der ikke da vi nåede frem og kunne ikke kontakte dem på telefonen, så vi valgte at køre videre og så måtte de ringe til os. Uanset hvor vi kiggede under kørslen, vrimlede det med røde glenter, ufattelig mange, de var her der og allevegne. Fantastisk......flot og imponerende fugl.

Vi kørte mod Veberöd, for så at køre mod Fylladalen..... Efter lidt kørsel kom opkaldet fra den manglende bil, og de fik så nye direktiver og vi valgte så,,,,heldigvis, at holde tissepause så de kunne indhente os. I det samme fik Lars en sms fra dof-call, "Steppeørn på mark ved Blentarp" og det var hen ad vejen 3 km fra hvor vi var,,,,,,,,,tju hej og afsted det gik. Efter ca. rundt regnet, knap og nok 25 sek. var vi fremme, og med håndkikkert kunne vi flot se den på marken 2-300 m fra os, fantastisk,,, efter 10-15 min. gav den så en flyveopvisning for så at land på en mark tættere på.......det var lidt af et scoop....Sikken et kryds at få, selv om jeg ikke er den store krydser men alligevel,,,,,,,,flot, flot ørn. Og vores sidste bil nåede tidsnok frem til at de også fik den at se, så det var jo herligt for dem.

Efter den oplevelse kørte vi så rundt i området, ved nogle populære gåselokationer og fik set en del gæs,,,,mest blisgæs, sædgæs og grågæs,,,men også nogle få kortnæbbede gæs samt nogle få flyvende canadagæs.

Næste stop blev så i bunden af Fylladalen, hvor vi fandt lidt læ, så vi ku spise vores medbragte mad og få en god kop the.

Efter vores pause, var det så havørn der var på ønskelisten,,,,så vi kørte mod Sövdesjön, hvor Lars kendte et godt sted med læ og udsigt over søen..........og bingo.....vi fik nok omkring 5-6 havørne og igen masser af røde glenter, samt adskillige ravne,,,,så igen tilsmilede heldet os. Den store fuglegud var godt nok med os idag.

Inden vi sluttede vores dag, ville vi køre forbi Alle'n ved næsbyholm, som sidste stop, og her kunne vi så notere kærhøg, 2 fjeldvåger, en hulens bunke sjaggere samt en lille flok viber. Ud over fuglene så vi også en del råvildt rundt omkring på markerne,,,dejlig dag med en masse oplevelser.

Jeg er så glad for mine ture i naturen,,,,,de giver mig så meget,,,,til tider kan jeg føle mig helt priviligeret,,,,,en dag som i dag,,,steppeørn,,,,for Jönson da, hvor tit kan en amatørfuglenørd som mig få sådan en oplevelse,,,eller bare en tur på kystvejen og vupti en hermelin, eller bare sidde i solen på vestamager og så komme hjem med total tilfredshed over at på en hel dag, få et perfekt billede af flyvende sangsvaner,,,,,jo livet er dejligt og naturen er pragtfuld,,,,,lad os værne om begge dele.

Vi var godt nok flade og alligevel på toppen da vi endelig kom hjem,,,,,vi kan simpelthen bare ikke få nok af oplevelser. Vi skal snart til sverige igen,,,,,,,,i solskin.

Ingen kommentarer: