søndag den 27. januar 2008

Mosehornugle


Imorges valgte Rambo og Jeg, at gå hans tissetur på Kystvejen. Ud for at kigge til Mosehornuglerne og måske kærhøgen.

Tissekoldt og godt blæsende...men hvad betyder det, når man finder "rødderne" siddende på deres mest benyttede plads og holder øje med mig. Det er en flot fugl, Mosehornuglen,,der er noget facinerende over ugler. Den ro og det overblik de udviser...mystisk men spændende. Jeg spejdede mod Saltholm med skopet, jeg ser så tit forskellige steder at folk ser Havørn fra Kastrup og lignende steder, men ikke mig. Og for det ikke skulle være løgn, så jeg på DOF basen at der senere idag, var blevet set havørn, fra nøjagtig samme sted som jeg havde været.......det er bare så typisk,,men never mind, det bliver min tur en anden dag.

På sundet lige uden for Mosehornuglerne lå der 5 svaner og hyggede sig i stormen,,,,,hmm godt vi ikke har de skøre tendenser....det er sgu koldt. Ved indhegningen ind til DSB terminalen var der 15 gråænder og 2 grågæs, der hyggede sig ved et vandhul,,,,,men ingen kærhøg idag,,,det var nok for farligt at flyve i det vejr :-)

Hjem i varmen, kaffen venter..........go tissetur. Jeg bliver så glad når uglerne er der.

Billedet er ikke fra idag, men sidste år, samme sted.

søndag den 20. januar 2008

Tisvilde hegn


Aftenskolen er startet og dermed ture til nye steder.

Idag gik turen til Tisvilde hegn, med deltagerene fra holdet. Efter at have samlet Mette og Henrik op, gik turen mod nordsjælland. Lidt gråt og trist, men heldigvis ikke koldt og blæsende, meeen lidt øv-vejr, for en fuglefoto freak som mig. Men det kan overleves, godt selskab og en tur i den herlige natur, kan opveje det hele. Som vanlig var vi der i rigtig god tid, men så fik vi os en kop kaffe og en Stor flagspætte på nært hold. Det er ligeså godt som wienerbrød :-) .

Tisvilde hegn er, fra mit synspunkt, et rigtig lækkert sted, masser af skov, småvegetation, og hav, så her kan man få det hele inden for et overskueligt område.
Vi var taget derop, hovedsaligt for at se Stort korsnæb, da Lars vidste at de var der lige nu.

Og dem fik vi da også at se, både han og hun. En sjov fugl iøvrigt, en lille fugl med tyrenakke og et hoved, hvorpå der er monteret en pladesaks. Den blev ivrigt studeret i skop, kamera og kikkerter. Turen var reddet.... Ud over Stor korsnæb, blev det til ialt 4 nye arter, for Antita's og mit vedkommende. Det var udover Stort korsnæb, Sortand (masser på havet), Sortmejse (set, men desværre ikke foto), og så en bonus, Stor tornskade som er en utrolig flot fugl,,vi vadede til gengæld noget rundt efter den, inden vi fik den ordentligt at se, men absolut det værd.

På turen hjem kørte vi forbi Natuglen på Arresødalvej, den sad fint i sit hul, så alle nåede at se den inden den blev forstyrret og trak sig ned i hullet. Men whatever, så får den også fred.

Alt i alt, en dejlig tur, med fede oplevelser,,,,,,,,,,Jeg elsker livet,,,,,,,,,,,Anita og naturen.

See you soon.

torsdag den 17. januar 2008

SkovhornugleTræ


I den forløbne uge har jeg været ude og kigge efter vores skovhornugletræ på amager.
Mandag var jeg ude første gang, men fandt ikke træet, men da mørket faldt på, stod jeg pludselig under 6-7 legende ugler i luften. Fantastisk oplevelse,,,,bare stå der og intet kunne høre fra dem, selv om de kun fløj under 10 meter over mig.............Smukt.
Men intet træ at finde.
Det viste sig så at jeg havde ledt det helt forkerte sted, men alligevel med megasucces.
Onsdag lokkede jeg lillemor (Anita) med, hun er top spotter, hun ser bare alt.
Vi kiggede et andet sted, ikke langt derfra, vi var blevet anvist, og bingo, Anita fandt et træ med 4 stk's Skovhornugler, utrolig godt gemt....men hun ser bare alt.
Men efter den oplevelse, skulle man mene, at der godt kunne være mere end et træ i det område.....Der var da også flere glimrende ugletræer.
Iøvrigt fik jeg nogle glimrende billeder af, Stor flagspætte, under vores søgen efter uglerne.