lørdag den 19. april 2008

Hurra, vi er nu officielt bønder



Så fik vi endelig det længe ventede opkald, sælger har skrevet under og købsaftalen er en realitet. Det har også været en nervepirrende tid, Men nu er det sikker og vist, vi bor i Dianalund fra den 15 juli. Så nu kan vi få lidt ro i det lille hjem og begynde at tænke på pakning.

På min morgentur med Rambo, tog vi en tur på stranden og en tur over ved søen ved Christania, hvor jeg fik denne flotte skarv, der sad og nød solen.........jubii det er forår.

søndag den 13. april 2008

Vi venter spændt............



Så er vi endelig kommet lidt nærmere vores drømmehus.

Vi har idag været nede og skrive under på en købsaftale, så lørdag ved vi om vi har fået hus.

Mægler har ellers ikke været den hurtigeste i verden. Men nu håber vi det endeligt går iorden, så vi kan komme videre mod starten på vores nye liv :-)

Efter vi havde været hos mægler, kørte vi igennem skoven og ud forbi huset,,,,fantastisk tur igennem skoven,,,,,anemonerne lyste op overalt med deres hvide blomster i skovbunden,,,,,så smukt. Vi lå og kørte lidt rundt i området, på rovfugle tjek. Jeg har læst mig til, at ikke langt fra os, er der ynglende glenter. I en af nabobyerne er der ligeledes et ugletræ med overvintrende skovhornugler. og i Lille åmose heller ikke langt fra huset ses ofte havørn. Samt i området er spændende fugle som natteravn og engsnarre. På vores tur rundt mødte vi den prægtige fætter på billedet, 5 min kørsel fra huset,,,,en fjeldvåge.

Nu skal alt bare lige gå op i en højere enhed med sælger, så bliver vi lykkeligere..................